torsdag den 21. november 2013

Skriftlig kommunikation

Hovedbudskab:

-Vores budskab er at unge motiveres til at cykle, igennem det sociale. 




Tekst- eksempler i forhold til målgruppe





Tekster skrevet og redigeret til nettet:



 

Konkurrenceregler


De gældende betingelser for deltagelse i konkurrencerne i vind på cyklen er;
Alle gymnasieklasser kan deltage i vores konkurrencer, og man skal have en repræsentant der kan tilmelde klassen. For at deltage, skal i oplyse navn, e-mail og telefonnummer på alle i klassen, for at vi kan verificere jer som personer.
I skal sammen i klassen oprette et holdnavn og kodeord, hvor repræsentanten skal logge ind på siden hver uge, og skrive hvor mange gange i hver i sær har cyklet, og om i har haft cykelhjelm på. Den klasse der har cyklet mest i hele oktober og november, vinder vores hovedpræmie, som er en studie rejse til værdi af 4000 pr. elev.
Bemærk, at snyd vil medføre udelukkelse af konkurrencen.


______________________


Hvorfor skal vi cykle?
Er du træt af at stå og vente på bussen når du skal i skole? Jamen så hop da op på cyklen! Det sparer tid, og samtidig kan du få dyrket noget motion, og hvis du melder dig til vores konkurrence, kan du ligefrem vinde en studietur med din klasse bare ved at cykle!
Og hvad er så alt det gode ved at cykle? Der er mange der måske ikke lige tænker over alle goderne ved at cykle. Nogle gør det bare fordi det er nemmest, og andre for at få motion. Du får rigtig god motion ved at cykle, og du kan regne din kalorieforbrænding pr/km ud på følgende måde;

0,33 x din kropsvægt x antal kilometre. Så hvis du fx vejer 60 kg, og cykler 8 km om dagen, forbrænder du ca., 160 kalorier.

Derudover, kan det spare dig for en masse tid. Hvis du fx er vant til at tage bussen til og fra skole, kan du spare en hel del tid ved bare at hoppe op på cyklen og køre direkte til skole, i stedet for at stå ude og vente på en måske forsinket bus. Du springer simpelthen køen over ved at snuppe cyklen. Ikke nok med det, gør du også miljøet en stor tjeneste ved at cykle. Du er med til at formindske udslippet af CO2, som er en stor trussel for vores planet. Hvis du cykler 5 km om dagen, 5 dage om ugen i 50 uger om året, formindsker du din C02 udledning med 225kg. Få resten af klassen med til at cykle til og fra skole, deltag i konkurrencen om at vinde en studietur med din klasse eller andre spændende præmier. Klik her for at se hvilke præmier der er på højkant.



_____________________




Din sikkerhed
Din sikkerhed på cyklen er vigtig. Her kan du finde gode råd og få en masse viden om, hvordan du bedst kan passe på dig selv når du cykler. 


Cykellygter
Det er vigtig at man som cyklist, anvender cykellygter når gadelygterne tænder, da lys på cyklen bruges som markeringslys, så du bliver set i trafikken.

Husk reflekserne
Lys på cyklerne er godt – men ikke godt nok. Husk altid reflekser på hjulene, gule reflekser i pedalerne, hvide reflekser foran på cyklen, og en rød bag på cyklen.

Kør med cykelhjelm
Det er sund fornuft at køre med cykelhjelm, da det er med til at beskytte dit hoved. En cykelhjelm kan reducere skaderne på dit hoved, og i enkelte tilfælde betyde liv eller død.
Cyklister kommer oftere til skade og derfor er det vigtigt at du passer på dig selv i trafikken. 


Undgå højresvingsulykker
En højresvingsulykke sker, når en lastbil svinger til højre og overser en cyklist, der kører ud i krydset.
Det er lastbilchaufføren som har det fulde ansvar at orientere sig, inden han svinger til højre. Men det er vigtigt at cyklisten er opmærksom på, at du kan blive overset.

7 gode råd til at undgå højresvingsulykker

·      - Hold øje med lastbiler når du nærmer dig et kryds, også bag dig.  

·     -  Vær opmærksom på at det ikke er altid at lastbilchaufføren har set dig i hans spejl.

·      - Få øjenkontakt med chaufføren, så du er sikker på, at du er blevet set.

·      - Placer dig langt fremme i krydset, når du holder for rødt – Så du bliver synlig.

·      - Bliv bag lastbilen, hvis den er kommet først til krydset. – vent med at køre, til lastbilen er væk. 

--     Inden du kører, skal du være opmærksom på, om lastbilen begynder at  dreje – hold dig derfor langt til højre.

·    -   Orienter dig over venstre skulder, når du cykler ind i et kryds. – En lastbil kan overhale dig og have overset dig i et kryds. 


__________________________








    Ingen kommentarer:

    Send en kommentar